Semantix i tal

Vi indfører innovative teknologier og indgår nye partnerskaber, så du kan udvikle din forretning med vores sprogløsninger. Se blot på tallene nedenfor.

Siden Semantix blev grundlagt i 1969, har oversættelsesbranchen været i en rivende udvikling, og vi har altid sørget for at gå forrest.

I juli 2021 blev vi en del af TransPerfect-familien, verdens største udbyder af sprogydelser. Det betyder, at vi kan fortsætte med at forbedre vores services og tilbyde dig bedre teknologi end nogensinde før.

TransPerfect har leveret sprogløsninger til virksomheder over hele verden i næsten 3 årtier. Virksomheden opererer fra mere end 100 kontorer fordelt rundt om i verden og har mere end 6.000 fuldtidsansatte medarbejdere og omkring 10.000 certificerede oversættere og branchespecifikke eksperter. Over 5.000 virksomheder anvender i øjeblikket TransPerfects GlobalLink®-produktpakke for lettere at kunne administrere deres flersprogede indhold. Ligesom TransPerfect ønsker vi at tilbyde uovertrufne sprogydelser, og derfor er fusionen med denne brancheførende virksomhed et perfekt match for os.

Vores passion for kommunikation på alle sprog er omdrejningspunktet for alt, hvad vi foretager os. Og det kan ses i tallene for samarbejdet med vores partnere og kunder.

Semantix er den 20.-største sprogvirksomhed i verden. Vi har 7.000 sprogspecialister i mere end 60 lande, som leverer uovertruffen service, uanset hvor din virksomhed er på vej hen. Og samarbejdet med TransPerfect giver os adgang til endnu flere erfarne oversættere over hele verden.

Vi har 350 medarbejdere fordelt på 7 lande og 12 kontorer. Det betyder, at du altid har adgang til en af vores medarbejdere, der taler dit sprog, hvis du har brug for et råd eller har et problem.

Vi har hjulpet vores kunder og partnere med at kommunikere effektivt på 238 forskellige sprog og har leveret skræddersyede løsninger til enhver tænkelig udfordring og proces. Vi har mange års erfaring med at levere præcis, hvad vi lover, og vi er overbeviste om, at vi også vil være i stand til at opfylde dine behov.

Vores oversættere oversætter 290 mio. ord hvert år og gennemfører ca. 930 tolkeopgaver hver dag. Som en del af vores globale team hjælper de vores kunder med at kommunikere flydende, uanset hvilket sprog der er tale om, eller hvor komplekst projektet er.

Vi er en veletableret virksomhed med faste planer om fremtidig ekspansion, så du kan trygt stole på, at vi er her både nu og i fremtiden. Vi har en årlig omsætning på SEK 700 mio. og følger ca. 87.000 projekter til dørs hvert eneste år. Den globale familie af TransPerfect-virksomheder håndterer mere end 400.000 projekter om året og samarbejder med mange af verdens førende brands. Vores nye samarbejde betyder, at vi nu har adgang til ressourcer og teknologi, der sætter os i stand til at tilbyde vores kunder de nyeste brancheførende løsninger.