Semantix certificeret i henhold til ISO 27001, en standard for informationssikkerhed

Som et led i at styrke kundesikkerheden yderligere er Semantix nu blevet certificeret i henhold til ISO-standarden 27001:2013. Semantix er tidligere blevet certificeret i henhold til ISO 9001:2015, ISO 14001:2015 og ISO 17100:2015.

I forbindelse med certificeringsarbejdet er virksomhedens struktur blevet styrket ved at tydeliggøre processerne. Semantix' globale kunder skal have en oplevelse af, at informationssikkerheden har samme høje niveau overalt, er robust og på den måde sikrer kvaliteten af de tjenester, virksomheden leverer.

ISO/IEC 27001 er en standard, som hjælper virksomheder med at gøre informationsressourcer mere sikre ved at fastsætte krav til etablering, implementering, vedligeholdelse og kontinuerlig forbedring af ledelsessystemet for informationssikkerhed. Certificeringen er gennemført af certificeringsorganet Svensk Certifiering AB.

– Alle vores interessenter prioriterer kvalitet, sikkerhed og gennemsigtighed i deres kontakter med os. Alle i virksomheden har skullet bidrage til at integrere informationssikkerheden i vores processer. Certifikatet er dokumentation for, at Semantix arbejder med informationssikkerhed på en struktureret måde, og at information håndteres i overensstemmelse med lovkrav og beskyttes af standardiserede sikkerhedskontroller, siger Karl Jansson, Group CIO hos Semantix.


Yderligere oplysninger
Karl Jansson, Group CIO, +46 018-65 50 42, karl.jansson@semantix.com

Semantix er den førende udbyder af flersprogede tjenester i Norden og har i mere end 50 år leveret tolkning, oversættelse og sprogteknologi til den offentlige og private sektor. Semantix omsætter for ca. 1 milliard svenske kroner og er certificeret i henhold til bl.a. ISO 9001:2015 og ISO 27001:2013. Semantix har omkring 450 medarbejdere og et omfattende netværk med tusindvis af sprogspecialister verden over. Semantix er majoritetsejet af private equity-fonden Segulah V L.P.