COVID-19-OPDATERING: Vi arbejder som normalt og er som altid klar til at hjælpe din virksomhed med oversættelses- og tolkeopgaver.

Semantix styrker sin brandposition med ny brandstrategi

Semantix, Nordens største udbyder af sproglige ydelser, lancerer snart en større rebranding af virksomheden. Lanceringen omfatter en ny brandplatform, en ny visuel identitet og en udvidet digital kundeoplevelse.

Markedet for oversættelse og sproglige ydelser generelt gennemgår i øjeblikket en omfattende digital transformation. Som et led i denne proces har Semantix i samarbejde med brandagenturet Identity Works udviklet en ny brandstrategi og en ny visuel identitet.

Vores brand er motoren i vores digitale transformation. Vores nye brandstrategi og visuelle identitet giver os de rette forudsætninger for at tage en førende rolle i den løbende udvikling af forretningen”, siger Annika Hampf, Chief Marketing Officer hos Semantix.

En central del af rebrandingen har også været at implementere den digitale kundeoplevelse.

”For en digital servicevirksomhed som Semantix går brandudvikling og digitale kundeoplevelser hånd i hånd, og det er utroligt spændende at få mulighed for at udvikle disse dele parallelt med hinanden”, fortæller Bjarne Otterdahl, CEO for Identity Works.

Den nye visuelle identitet vil blive lanceret den 25. april, og den digitale platform og de digitale tilbud lanceres gradvist i løbet af det kommende år.

Du kan få flere oplysninger ved at kontakte
Annika Hampf, CMO, annika.hampf@semantix.se

Semantix er Nordens førende kommunikationspartner for flersprogede tjenester og har leveret tolkning, oversættelse og sprogteknologi til den offentlige og private sektor i mere end 50 år. Semantix omsætter for ca. 1 mia. SEK og arbejder i henhold til ISO 9001:2015. Semantix har omkring 450 ansatte og et stort netværk af tusinder af sprogspecialister over hele verden. Semantix er majoritetsejet af ​​private equity-selskabet Segulah V L.P.