En oversætter i lommen? Er oversættelsesapps egnet til B2B-segmentet i 2022?

Hvis du ikke kommunikerer med et internationalt publikum, er det på høje tid at komme i gang. Med tjenester som Semantix’s maskinoversættelse og gængseoversættelsesappser det meget lettere, end du tror.

Indhold
    Indhold

      Vi kender alle sammen apps til mobiltelefoner. App-branchen har udviklet sig i højt tempo, og vi kan nu downloade en app til næsten alting. De oversættelsesapps, der tidligere var tilgængelige, var ikke nøjagtige og pålidelige nok til andet end afslappet snak. I dag er det helt anderledes. Nogle apps er nu kraftfulde nok til at kunne bruges i forretningssammenhæng.

      Uanset om din kommentar skal kunne forstås i et opslag på sociale medier, eller du har mere komplekse behov til virksomhedskommunikation, er der en oversættelsesapp,der sandsynligvis kan klare arbejdet. Udvalget er dog meget stort, så læs videre, og find ud af, hvilken app der er bedst egnet til dig?

      Der er bogstaveligt talt hundredvis af sprogmuligheder lige ved hånden, og oversættelsesapps har mange flere fordele. I dette blogindlæg tager vi et kig på de tilgængelige typer apps, og hvordan du vælger den rigtige.

      Hvad er oversættelsesapps?

      Muligheden for praktisk talt at oversætte i realtid på en håndholdt enhed? Indtil for ganske nylig lød det nærmest som ren science fiction, men nu er det faktisk til rådighed for de fleste mennesker.

      Oversættelsesapps er ikke perfekte… endnu. Men de er gode nok til mange oversættelsesbehov. De kan ikke erstatte oversættere af kød og blod, men de er virkelig værd at overveje, hvis du leder efter en måde til optimering af din globale kommunikation på.

      De mere avancerede apps benytter software til stemmegenkendelse. Det er nemt at bruge dem, da du blot skal dit kilde- og målsprog og derefter indtale ordet eller sætningen, der skal oversættes. Du får en oversættelse både i tekst og tale, hvilket er meget nyttigt i forhold til korrekt udtale.

      Oversættelsesapps er hurtigt blevet bedre, fordi de lærer, efterhånden som du bruger dem og derpå deler det, de har lært, med andre apps – og de bliver brugt af flere mennesker end nogensinde før. De gemmer løbende data om lyde, tekst og betydninger og husker, hvad der er korrekt, og hvad der er forkert. Det betyder, at de efterhånden leverer flere og flere nøjagtige resultater.

      Vil du vide mere om oversættelse og indholdstjenester?

      Hvorfor er oversættelsesapps et godt værktøj?

      Blot fordi de fleste apps er nemme at bruge, betyder det ikke, at de ikke er kraftfulde værktøjer. Deres popularitet taler for sig selv. Google Translate er måske den mest kendte app til oversættelse overhovedet med over 500 millioner brugere.

      Med adgang til en oversættelsesapp får du en løsning på de frustrerende situationer, der kan opstå, når du skal kommunikere, men er gået helt i baglås på grund af en sprogbarriere.

      Sprogapps er en smart løsning, uanset om du skal bestille et måltid på en restaurant eller tale med nye internationale kunder. Oversættelsesapps er nu pålidelige og kraftfulde nok til, at du kan have langt større tillid til dem end tidligere.

      Her er blot nogle af de situationer, hvor en minioversætter i lommen gør dig i bedre humør:

      • Udenlandsrejser: Uanset om du skal på forretningsrejse eller på ferie, kan det være udfordrende at rejse i et land, hvor du ikke taler sproget. Med en hurtig oversættelsesmulighed i lommen kan du fx let bestille mad, spørge om vej, forstå skilte og navigere i den kollektive trafik.
      • Forbedring af dine sprogfærdigheder: Hvis du bruger en oversættelsesapp som hjælp til at kommunikere, lærer du samtidig noget. Det er frustrerende, hvis du mangler et vigtigt ord midt i en samtale, men det tager kun et øjeblik at spørge en app. Du kommer til at føle dig mere sikker på dine sprogfærdigheder, og kommunikation på fremmede sprog bliver ikke så stor en udfordring.
      • Sociale medier: De er blevet en kæmpe succes gennem de seneste årtier. Nu kan du chatte med mennesker fra alle verdenshjørner døgnet rundt. Og sociale medier er ikke længere kun sociale. Der er meget store muligheder for at nå flere potentielle kunder og netværke med andre virksomheder. Men potentialet er begrænset af sprogforskelle. Oversættelsesapps hjælper dig med at kommunikere og skabe relationer med mennesker, uanset hvilket sprog de taler.
      • Samtaler med internationale medarbejdere: Når du har adgang til oversættelse i realtid, kan du tale med dine medarbejdere på deres sprog. Uanset om du kommunikerer online eller ansigt til ansigt, sikrer en oversættelsesapp, at der ikke opstår så mange sproglige misforståelser. Det er godt for både dig og dine medarbejdere.
      • Møder med internationale kunder og leverandører: Oversættelse ved hjælp af en simpel app åbner nye døre for deltagelse i møder i udlandet. Oversættelsesapps kan understøtte dine eksisterende sprogfærdigheder og kan hjælpe dig med hurtigt at tjekke, om du har forstået indholdet af et møde korrekt.
      Kan en oversættelsesapp hjælpe din virksomhed? Læs videre for at få mere at vide.

      Hvilke app-typer er tilgængelige?

      Der vrimler med oversættelsesapps på markedet. Før du træffer et valg, er det værd at undersøge tilbuddene, og hvilken app der er mest velegnet til dine behov. Nogle apps er fx bedre til oversættelse mellem bestemte sprog og giver dårlige resultater med andre. Nogle er bedre til sociale relationer, andre er bedre i forretningssammenhæng osv.

      De fleste oversættelsesapps bruger ét af tre programmer til stemmegenkendelse. Bortset fra enkelte undtagelser er Microsoft, Google eller Nuance de tre maskiner til stemmegenkendelse, der benyttes. De fungerer sammen med specifik software til oversættelse af sprog for at konfigurere appen.

      Nogle apps er gratis, andre skal du betale for – nogle er billige, mens andre er dyrere. "Du får, hvad du betaler for," gælder også her. De mere avancerede apps er dyrere, men har så til gengæld langt bedre funktioner og brugergrænseflader.

      Dine behov, hvad du skal bruge appen til, afgør, hvilken app du bør vælge. Du skal vælge en app, der kan klare opgaven, men samtidig er det også meningsløst at betale for funktioner, du aldrig bruger.

      Hvis dine behov er mere komplekse, anbefaler vi, at du vælger software til maskinoversættelse som Semantix' maskinoversættelsesløsning for at få de bedste resultater. Du kan læse mere om løsningen og prøve den gratis her.

      Lad os kigge på dine muligheder, så du kan vælge den bedste app:

      Gratis oversættelsesapps

      Markedet er oversvømmet med gratis apps til både Android og iPhone. Men hvis usvigelig nøjagtighed, oversættelse af mere end ord og sætninger, eller hvis sikkerhed er vigtigt for dig, råder vi dig til at tænke dig godt om, før du vælger en gratis app. Hvis du beslutter dig for en gratisoversættelsesapp, er Google Translate en af de store aktører, du kan afprøve, men der er mange flere, du kan overveje.

      Læs mere: Se vores liste med de bedste 10 gratis oversættelsesapps

      Oversættelsesapps til Android

      Hvis du er på udkig efter en app til din Android-telefon, skal du tænke over, hvilke sprog den skal kunne oversætte, og hvor du vil bruge den. Hvis du ikke har en app, der kan oversætte offline, kan gebyrer på dataforbindelse og dataroaming være høje, alt efter vilkårene i aftalen med din mobiloperatør.

      Offline Translator tilbyder oversættelser mellem otte sprog: engelsk, fransk, spansk, tysk, italiensk, tyrkisk, bulgarsk og kinesisk. Som navnet antyder fungerer den offline. Prisen er relativt lav, ca. 50 kr. i skrivende stund, og den har nogle praktiske, ekstra funktioner. Den tilbyder oversættelse af fotograferet tekst, automatisk sprogregistrering og indbygget ordbog.

      Læs mere: Se vores liste med de 10 bedste oversættelsesapps til Android

      Oversættelsesapps til iPhone

      Du kan vælge mellem utallige apps til iPhone, nogle er gratis, andre skal du betale for. Før du træffer et valg, skal du tjekke, at funktionerne i appen dækker det, du har brug for. Mange apps kan installeres gratis, men du skal foretage apptilkøb til alt andet end den mest grundlæggende brug.

      En af de bedste apps til iPhone er Translator App for iPhone. Den er præcis (af en app at være) og har imponerende mange funktioner. Den fungerer bl.a. som stemmeoversætter og kan også omdanne tekst til tale. I lighed med Offline Translator til Android kan Translator App til iPhone bruges offline, hvilket gør, at den ikke svigter dig, når du er på farten eller befinder dig i områder med dårligt mobilsignal. Appen har flere end 90 sprog, en ordbog og en praktisk parlør.

      Læs mere: Se vores liste med de 10 bedste oversættelsesapps til iPhone

      Hvad er ulemperne?

      Nøjagtighed

      Samlet set er nøjagtighed det største klagepunkt ved brugen af oversættelsesapps.Oversættelse af stemmer med kraftige accenter og baggrundsstøj kan også give problemer. Du kan fx støde på problemer, hvis du forsøger at få en hurtig oversættelse, når du skal bestille et måltid i en travl, støjfyldt restaurant.

      Sandsynligheden for, at sjældent benyttede ord bliver oversat forkert er relativt høj, simpelthen fordi appen ikke har lært nok til at oversætte dem. Du skal være opmærksom på, at oversættelser somme tider kan gå galt i formelle situationer, fx hvis du sidder i et vigtigt møde. Apps kan give overraskende resultater og kan måske endda skabe pinlige situationer!

      De er ikke mennesker af kød og blod

      Apps kan ikke forstå de nuancer, der ligger dybt i forskellige sprog og kulturer. Resultatet bliver derfor ordrette betydninger. Apps kan ikke forstå ironi og har ingen humoristisk sans... endnu. En stor del af kommunikationen mellem mennesker består af spidsfindigheder, sidebemærkninger og henvisninger til information eller begivenheder, der er specifikke for de mennesker, der har samtalen. Det kan din app ikke håndtere. Men selvom den endnu ikke har lært et sprog til fuldkommenhed, hjælper den med at få dit budskab ud og med at forstå det, der det bliver sagt.

      De er ikke Babel Fish

      Du skal også huske på, at du endnu ikke kan bruge en oversættelsesapp effektivt til indviklede eller længere samtaler, i al fald ikke uden risiko for at gøre den person, du taler med, frustreret. For at få det bedste ud af en oversættelsesapp, skal du tale langsomt og tydeligt og enten oversætte kun enkelte ord eller kortere sætninger ad gangen.

      Oversættelsesapps er langt fra den Babel Fish i Douglas Adams’ Hitchhikers’ Guide to the Galaxy, som blev proppet ind i dine ører, og som derpå straks oversatte hele samtaler på alle sprog i universet. Det er stadig ikke muligt at føre hele samtaler med samme hastighed som en, der har et sprog som modersmål.

      Sikkerhedsproblemer

      I virksomheder koster brud på datasikkerheden ofte andet og mere end penge. Sikkerhedsbrist kan skade tilliden til din virksomhed alvorligt, og du kan miste omsætning og dine kontaktpersoners tillid. Hvis datasikkerhed er vigtig for dig, er en mobilapp nok ikke den bedste mulighed, navnlig ikke en, der er gratis. Når du skriver på eller taler i din mobil, bliver informationen behandlet på en server et eller andet sted i verden. Dine personlige oplysninger er akkurat så sikrede, som sikkerheden i den pågældende server tillader, og der er ingen garanti for, at den ikke bliver genstand for et cyberangreb.

      Hvis sikkerhed er vigtigt for dig, skal du hellere anskaffe et oversættelsesværktøj med en pålidelig kryptering ved dataoverførsler og med garanteret datasikkerhed. Med Semantix’s maskinoversættelsesløsning får du en sikker og prisvenlig løsning på dine oversættelsesbehov. Læs mere om løsningen og prøv den gratis her.

      Konklusion

      Oversættelsesapps bliver bedre og bedre, mere prisvenlige og tilgængelige for alle. De har åbnet døre, der muliggør nemmere global kommunikation end nogensinde før. Uanset om det handler om forretning eller fornøjelse, er det altid nyttigt at have en minioversætter i lommen. Der findes mange gratis og mange meget prisvenlige apps, men husk, at intet er gratis i sidste ende, og disse apps kan have visse ulemper.

      Vores råd er at undersøge de apps, der samlet set klarer sig bedst, ved hjælp af vores top 10-liste til Android og iPhone. Tjek hvad den enkelte app tilbyder i forhold til funktioner, pris og tilgængelige sprogvalg, så du kan træffe det rigtige valg til dine behov.

      Oversæt din tekst på et øjeblik ved hjælp af avanceret og sikker maskinoversættelse