Korrekturlæsning – en guide

Hvad er formålet med korrekturlæsning?

Korrekturlæsningen er som regel sidste skridt, før teksten sendes til tryk eller offentliggøres online. Formålet er at minimere antallet af sproglige fejl og distraherende elementer i teksten. Læseren skal både være i stand til og villig til at tage det, der står i teksten, til sig, og afsenderen skal fremstå oprigtig og troværdig. De fleste af os er stødt på tekster fyldt med stavefejl. Og det er ret så irriterende. Det er næppe den følelse, du vil have, at læseren skal sidde tilbage med, efter at have læst en tekst du har skrevet.

I 9 ud af 10 tilfælde er det bedst af få en anden til at læse korrektur på noget, du selv har skrevet. Og det er der faktisk en ret logisk grund til: Når du læser en tekst, du selv har skrevet, så ved din hjerne allerede, hvad der skal stå. Den forudser ordene, inden du læser dem. Hvis der er en fejl i teksten, vil din hjerne som regel automatisk rette fejlen – f.eks. ved at indsætte et ord, der mangler, eller overse en taste- eller stavefejl. Derfor er det meget svært at fange sproglige fejl i en tekst, du selv har skrevet – også selvom du tror, du gør dig umage.

Hvad gør en korrekturlæser?

Korrekturlæseren gennemgår teksten nøje med fokus på formen. Korrekturlæserens opgave er at sørge for, at teksten er skrevet korrekt og med konsekvens, og vedkommende tjekker derfor opgaven for f.eks. stavefejl og sikrer, at f.eks. punktopstillinger bliver formateret på samme måde hver gang, og at relevante sproglige retningslinjer følges.

En korrekturlæser tjekker bland andet at:

• der ikke er stavefejl, og at der er konsekvens i stavemåder
• tegnsætningen er korrekt
• linjeskift, overskrifter og rubrikker er, som de skal være
• forkortelser er korrekte og konsekvente
• der ikke er dobbelte mellemrum
• der ikke opstår misforståelser, f.eks. på grund af tvetydige ord
• tal er skrevet korrekt.
  

Hvis der ikke er nogen specifikke instruktioner, er korrekturlæsning som regel ret simpelt, og man kan fokusere på at rette sproglige fejl og mangler og lave små justeringer uden at skulle tænke længe over det eller konsultere andre. Andre gange kan der være særlige regler, man skal følge – f.eks. hvis en virksomhed har en særlig ”tone of voice” eller sproglig stil, der skal følges, eller hvis en kunde har særlige ønsker. Det kunne være faktatjek, gennemgang af layoutet eller sikring af en gennemgående rød tråd. Derfor er det vigtigt at forventningsafstemme, inden du går i gang med opgaven.

Hvordan bliver man en god korrekturlæser?

Virkelig gode korrekturlæsere går op i deres fag. De læser – meget og ofte – og kender til mange forskellige teksttyper såsom nyhedsartikler, fiktion og blogindlæg og er lynhurtige til at spotte og rette fejl, som andre overser. At være en god korrekturlæser kræver en grundig og tålmodig tilgang og naturligvis også en solid viden om målsproget og dets grammatiske regler.

Den største udfordring for en korrekturlæser er ofte at undgå at blive opslugt at tekstens emne, uanset hvor interessant det end er. Det kræver stor koncentration at fange små fejl som dobbelte mellemrum, dobbelte forekomster af ord og stave- og tastefejl. Korrekturlæseren skal se på hvert enkelt ord for sig og samtidig se ordet i forbindelse med konteksten. En træt hjerne vil automatisk begynde at springe bogstaver og ord over og vil derfor misse fejl. Derfor er det bedst at holde mange pauser undervejs.

Korrekturlæsning er for alle!

Øvelse gør mester, men enhver kan blive korrekturlæser – også selvom du aldrig har prøvet det før. Det eneste, du skal bruge, er papir og blyant eller et tekstbehandlingsprogram – sidstnævnte er mest udbredt nu. Men det kan være svært at vide, hvor man skal starte, og selv erfarne korrekturlæsere kan have brug for en smule hjælp. Derfor har vi samlet fem tips til både nye og erfarne korrekturlæsere:

Fem tips til korrekturlæsere:

• Tag dig god tid. Det er IKKE en god idé at skynde sig som korrekturlæser.
• Det kan være en god idé at ændre skrifttype ind i mellem – det kan gøre det nemmere at spotte små fejl såsom dobbelte mellemrum og forkert placerede linjeskift.
• Print evt. teksten ud – måske har du nemmere ved at spotte fejlene på papir.
• Brug for en pause? Gå en tur, bevæg kroppen lidt – eller snup en powernap.😊
• Har du selv skrevet teksten? Så lad den ligge lidt, før du læser korrektur på den – jo længere, jo bedre og gerne mindst 24 timer.

Korrekturlæsning eller review?

Kunne teksten godt bruge en mere grundig gennemgang? Så bør du overveje at få lavet et review (en sproglig gennemgang).

I et review bliver der gået i dybden med teksten. Det tager længere tid end korrekturlæsning, og det kræver en god dialog med tekstens forfatter. I et review tjekkes teksten for sproglige fejl, og der bliver også taget højde for målgruppen og konteksten. Hvad er formålet med teksten? Opfylder den nuværende version det formål? Og hvis ikke, hvad kan du så ændre for at få den til at ramme målgruppen bedre?

Korrekturlæsning og review hos Semantix

Det er ikke nogen nem opgave at finde rundt i de forskellige former for kvalitetskontrol og korrekturlæsning, man kan benytte til en tekst eller en oversættelse. Det har Semantix heldigvis helt styr på!

Download vores tjekliste for korrekturlæsning

Begynd at forbedre din skrivning med vores omfattende tjekliste for korrekturlæsning! Vær sikker på, at du fanger hver eneste stavefejl, grammatiske fejl og formateringsproblem ved at downloade dette vigtige værktøj for tekstforfattere i dag.